Hestestalden rummede 20-30 arbejdsheste, køreheste og rideheste. Det betød daglige fysiske udfordringer, fodring, udmugning, soignering, klargøring af seletøj m.v. Det krævede mandskabsressourcer, og karlekammeret var bolig for gårdens karle - og der var, i modsætning til i dag, ikke indlagt varmt vand!
I dag er Karlekammeret en stor rummelig toetagers lejlighed på 110 m2 med en vidunderlig udsigt over både fjord og bredning. Boligen har 3 store soveværelser, hvoraf et er velegnet til kørestolsbrugere, stue med dobbeltdøre ud mod vandet, køkken med dør ud mod vandet, badeværelse og en stor terrasse med havemøbler.
![]()
Huset rummer forskellige faciliteter (TV, trådløst internet, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, ovn, mikrobølgeovn, CD-anlæg).
